12. november 2015
Hærvejskomiteens arbejdsgruppe havde i dag foretræde foretræde for Folketingets Transportudvalg og møde med transportminister Hans Chr. Schmidt, hvor vi dokumenterede behovet for hurtig politisk handling for den jydske transportkorridor.
Med afsæt i Vejdirektoratets seneste trafiktal har Hærvejskomiteens faglige ekspert fremskrevet udviklingen for de kommende år. Og uanset hvilke vækstrater, man tror på i fremtiden, vil Vejle Fjord-broen nå sin kapacitetsgrænse indenfor ganske få år.
Se pressemeddelelse og graf over trafikudviklingen på Vejle Fjord-broen
Derfor haster det med en politisk beslutning om en ny parallel-motorvej som fremtidens løsning i kombination med udvidelser på motorvej E45.
Første etape af Hærvejsmotorvejen er skrevet ind i regeringsgrundlaget, og vi anderkender, at strækningen Give-Lunderskov er det naturlige og rigtige sted at starte. Men samtidig påpeger vi, at det er vigtigt at få lavet en forundersøgelse af hele strækningen fra Nord- til Sønderjylland for at få det sande billede af aflastning og samfundsøkonomi.
Se vores præsentation til Transportudvalget og transportministeren
Vores argumenter blev godt modtaget af både Transportudvalget og transportminister Hans Chr. Schmidt, som vi mødtes med efterfølgende. Flere politikere – også modstandere af Hærvejsmotorvejen – udtrykte i øvrigt ros for et godt gennemarbejdet og seriøst materiale.
- NYHEDER
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Infobrochure om
parallelmotorvejen
Støt arbejdet for en
parallelmotorvej
Synes godt om på Facebook
- og vær opdateret hele tiden