
Ny analyse dokumenterer, at Hærvejsmotorvejen giver mere mobilt arbejdsmarked – adgang til mere arbejdskraft indenfor en times kørsel i hele Vestdanmak – bedre match mellem arbejdsgiver og ansatte giver mere vækst – nemmere rekruttering fremtidssikrer virksomheder udenfor de største byer
10. juni 2014
PRESSEMEDDELELSE
Download hele pressemeddelelsen med faktaark
Download arbejdskraftanalysen fra Rambøll
En ny parallel-motorvej til aflastning af E45 vil sikre et mere mobilt arbejdsmarked i hele Vestdanmark og fremtidssikre virksomheder og job i mange yderområder. Det dokumenteres i en ny analyse, som Rambøll har lavet for Hærvejskomitéen.
Eksperterne har analyseret, hvor mange ekstra personer i den arbejdsdygtige alder, der kan nås indenfor en times kørsel (se kort i analysen) når Hærvejsmotorvejen er realiseret. Resultaterne er markante og viser, at arbejdsmarkedet bliver mere mobilt. De ni byer i analysen får op til 21 pct. større arbejdsstyrke indenfor rækkevidde, og adgang til flere arbejdspladser den anden vej. F. eks. rykker de store arbejdsplader i Billund og Brande indenfor en times kørsel for hele Odense-området – og omvendt for pendlere til Odense. Og en by som Viborg får f.eks. kun en times kørsel til og fra store dele af Trekantområdet og det østjyske bybånd. Det giver bedre grobund for vækst.
“Hærvejsmotorvejen rummer et stort potentiale for erhvervsudvikling, men den giver også stor gevinst for den enkelte arbejdstager. Med flere job indenfor rækkevidde får man bedre muligheder for at bosætte sig – og blive boende – hvor man har lyst, og det giver højere livskvalitet,” siger formand for Hærvejskomitéen, Poul Andersen, medlem af regionsrådet i Region Syddanmark og fhv. medlem af Folketinget.
“Jo flere hænder og hoveder, der er adgang til indenfor en rimelig køretid, desto bedre match kan der laves for både virksomheder og ansatte. Det er en vigtig faktor for væksten, så vi fremtidssikrer gode job udenfor de allerstørste byer. Samtidig kan virksomhederne bedre rekruttere flere af de højtuddannede, som måske er svære at flytte væk fra de allerstørste byer,” påpeger Poul Andersen.
- NYHEDER
Masser af godt nyt fra generalforsamling
Så er det atter tid til nyhedsbrev, der bugner med godt nyt fra komitéens generalforsamling 10. ma Læs mere
Generalforsamling 10. marts i Fredericia
Hærvejskomitéens årlige generalforsamling er nu fastlagt, og vi byder på et virkeligt stærkt pr Læs mere
Nyhedsbrev og julehilsen
Så blev det tid til nyhedsbrev igen - bl.a. med en varm velkomst til vores nye transportminister, r Læs mere
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Infobrochure om
parallelmotorvejen
Støt arbejdet for en
parallelmotorvej
Synes godt om på Facebook
- og vær opdateret hele tiden