Historiens tandhjul fuldførte en runde, da årets generalforsamling i Hærvejskomitéen blev afholdt hos LEGO den 11. marts. Det var her hos legetøjsgiganten i Billund, at komitéen kom til verden tilbage i 2011 med LEGO som både medstifter og leverandør af foreningens første formand, direktør Christian Iversen.
Siden da er der sket meget – både i Hærvejskomitéen og ikke mindst hos LEGO, som har fortsat sin fantastiske udvikling gennem årene og kunne tage imod i koncernens relativt nye, flotte hovedsæde, LEGO Campus.
“Velkommen til – og velkommen tilbage til stedet, hvor Hærvejskomitéen blev stiftet. I har vist ikke været her siden, men vi er glade for at have jer tilbage,” lød velkomsten fra, Ole Hammer, Government and Public Affairs Director hos LEGO Group.
“Og hvis der skulle være nogen tvivl: Vi støtter projektet, og vi ønsker motorvejen,” lød den klare opbakning fra dagens vært.
Inden den formelle del af generalforsamlingen var det tid til at ære den nyligt afdøde konservative leder Søren Pape Poulsen, som altid har arbejdet helhjertet for Ny Midtjysk Motorvej. Både som borgmester i Viborg og senere som landspolitiker.
“Lad os rejse os og mindes en varm og utrættelig støtte for sagen med et minuts stilhed. Æret være Sørens minde,” lød mindeordene fra Hærvejskomitéens formand, Jan Hessellund.
I sin beretning opridsede han derefter udviklingen det seneste år, hvor ikke mindst Vejdirektoratet har været travlt beskæftiget bag kulisserne i arbejdet med bl.a. MKV-analyse for den nordlige deletape fra Løvel til Klode Mølle. Vejdirektoratet forventer at offentliggøre sin analyse lige før eller lige efter sommerferien. Når høringsfasen er ovre, vil man så lave sin indstilling til politikerne sidst på året – herunder en anbefaling af linjeføring øst eller vest om Viborg.
Søren Pape Poulsen ved komitéens generalforsamling i 2015.“Meldingen lyder, at anlægsloven formentlig kan vedtages i Folketingets efterårssamling i 2025, så anlægsarbejdet kan gå i gang medio 2027 med planlagt færdiggørelse i 2032,” sagde Jan Hessellund.
Denne del af beretningen udløste et spørgsmål fra Viborgs borgmester og medlem af styregruppen Ulrik Wilbek, som påpegede, at det dermed tegner til et års forsinkelse i processen i forhold til det oprindeligt planlagte. Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen forklarede senere, at det skyldes lokale ønsker, som har rykket lidt ved analyserede linjeføringer og affødt supplerende undersøgelser.
For strækningen Give-Billund, der også er analyseret og besluttet som en del af det store forlig om infrastruktur, udestår lige nu de sidste detaljer i den endelige projektering.
“Efter vedtagelsen begyndte vi at realitetsbehandle rundt omkring – bl.a. på min egen arbejdsplads i Billund Lufthavn – og der kom også nogle lokale ønsker fra virksomheder i Give-området. Forligskredsen afsøger nu, om man kan flytte de to tilslutninger ved Billund og syd for Give lidt længere nordpå til gavn for både lufthavnen, Billund by og erhvervslivet ved Give,” forklarerede
Jan Hessellund, som til daglig er adm. direktør for Billund Lufthavn.
I sin beretning kom formanden også ind på Hærvejskomitéens holdning til en eventuel udvidelse af motorvejskapaciteten ved og over Vejle Fjord. Kort før Jul i 2023 fremlagde Vejdirektoratet sin forundersøgelse af mulighederne, som involverer en udvidelse af den eksisterende bro eller anlæg af en helt ny bro parallelt med den nuværende. Uanset broløsning arbejder forundersøgelsen også med en udvidelse til fire spor på land fra afkørslen Vejle C lige syd for fjorden til motorvejskrydset nord for Vejle, hvor Rute 18 fletter ud fra E45.
“Som vi meldte klart ud ved den lejlighed, så støtter vi en udvidelse ved Vejle Fjord. Det er ikke et enten-eller, men et både-og for Ny Midtjysk Motorvej er den langsigtede løsning for Jyllands-Korridoren. Behovet kan ikke klares alene ved at udbygge den østjyske trafikstreng, og både Billund Lufthavn og de mange virksomheder i det midtjyske industribånd har brug for en bedre og mere stabil forbindelse,” understregede Jan Hessellund.
“Men uanset vores støtte tror vi også på, at der ligger nogle taktiske muligheder for os i forbindelse med forhandlingerne om en eventuel bevilling til Vejle Fjord. Vi skal holde os til, hvis det er muligt at finde nogle penge også til vores projekt.”
I det hele taget vil komitéen holde sig på tæerne og forsøge at finde finansiering til at lukke nogle af hullerne i Ny Midtjysk Motorvej. Derfor vil man forberede sig på de politiske muligheder, der vil opstå – også i en mulig forhandling om forlængelse af infrastrukturplanen IP35, der jævnfør navnet p.t. rækker frem til 2035.
“Man kan forestille sig forlængelse til f.eks. en IP40 – og måske kan midler fra Togfonden også komme i spil. Desuden skal vi jo have finansieret analyser af de manglende deletaper, så vores delmål i Hærvejskomitéen er uændrede: Vi skal have lavet MKV-analyser af hele strækningen fra nord til syd og finde finansiering til de deletaper, der mangler,” fastslog Jan Hessellund.
I 2024 vil Hærvejskomitéen derfor arbejde med at forberede opdateret materiale til information og en mulig ny kampagne, hvor planen er at afholde en større konference i begyndelsen af 2025. Samtidig vil komitéens hjemmeside genopstå i en stærkt tiltrængt ny udgave – et arbejde, som har været udskudt, fordi foreningens kasse blev tømt ved seneste kampagne.
Af samme grund foreslog styregruppen en mindre forhøjelse af kontingentet, da sekretariatschef Henrik Hansen fremlagde Hærvejskomitéens regnskab for 2023 og budget for 2024. Både regnskab og budget blev godkendt uden bemærkninger.
Dagens eksterne oplæg blev indledt af direktør Claus Schmidt fra Udviklingsråd Sønderjylland (URS), som på foreningsbasis arbejder med fremme af sønderjyske mærkesager og potentialer. Han pegede bl.a. på, at Sønderjylland som Porten til Europa har markante behov og ønsker til infrastrukturen.
“Udover varetransporten til og fra vores virksomheder har vores område også en meget stor persontrafik. I runde tal ligger f.eks. to tredjedel af de udenlandske overnatninger i Vestdanmark, og alle disse mennesker kommer ind på vestkysten, østkysten og alle tværvejene. Desuden har vi en stor pendling ind og ud af Danmark – 12.000 mennesker hver dag – til gavn for hele Syddanmark, og dertil kommer den almindelige trafik henover grænsen,” forklarede Claus Schmidt.
Han kunne desuden slå fast, at URS helhjertet støtter Ny Midtjysk Motorvej, men også gerne ser bedre forbindelser til den vestlige akse i Sønderjylland.
Oplægget fra Region Syddanmark var desværre ramt af sygdom, men Haderslevs borgmester Mads Skau, som sidder i Hærvejskomitéens styregruppe og tidligere har været medlem af regionsrådet, tog stafetten som standin med at fremlægge regionens input. Ved udgangen af 2023 vedtog Region Syddanmark en ny udviklingsstrategi, herunder også en prioritering af mobilitetsudfordringer.
“Ny Midtjysk Motorvej indgår også i de nye prioriteringer, men det står samtidig klart, at stigende trængsel ikke alene kan løses ved at bygge nyt. Udover traditionelle infrastrukturprojekter bliver der derfor også brug for helt nye mobilitetstiltag, der kan nedbringe trafikken – også i form af bedre lyntogs- og fjernforbindelser samt S-togslignende regional togtrafik med faste minuttal i nogle områder,” lød det bl.a. i fremlæggelsen fra Mads Skau.
“Ny Midtjysk Motorvej er en del af Jyllands-Korridoren, som skal supplere E45, så korridoren samlet set aflastes og bliver mere robust – den betjener en stor del af den danske fremstillingsindustri, som er placeret langs den kommende motorvej, der desuden betjener Billund Lufthavn. Danmarks internationale forpligtelser betyder også, at ingen af de to nord-syd gående forbindelser på Sjælland og i Jylland kan stå alene – de skal suppleres med alternativer for at være robuste,” lød det.
Logistikdirektør Peter Sørensen fra Arla Foods stod for det næste oplæg, hvor han bl.a. kom ind på mejerikoncernens store betydning for jobskabelse i yderområderne.
“Arla er en meget stor virksomhed og f.eks. verdens største øko-mejeri. Vi skaber arbejdspladser i 19 forskellige danske kommuner, og de fleste af vores ansatte er beskæftiget i Vestdanmark. Gennemsnitligt står Arla for hele 3,4 pct. af den private beskæftigelse i yderkommunerne, og nogle steder er det markant mere. Bare i Ringkøbing-Skjern Kommune står vi f.eks. for 6 pct. af alle de private arbejdspladser – og hvis vi tæller landmændene med, er vi helt oppe på 8 pct.,” oplyste Peter Sørensen.
Arla Foods investerer løbende i både udvidelser, innovation og grøn omstilling, og det sker vel at mærke i yderområder, hvor der ellers kan være langt mellem investeringerne. Det gælder f.eks. et nyt innovationscenter til 36 mio. euro i Nr. Vium ved Videbæk, hvor investeringsbudgettet til de løbende udvidelser i et af Arlas kraftcentre ligger på 60-70 mio. euro – hvert eneste år.
“Det er vestpå, vi er rigtigt store, og det er derfor, vi skal have aflastet E45 og kunne transportere herude, hvor varerne er. Rigtigt mange af landmændene ligger også lige dér, hvor det ville passe rigtig godt med en motorvej op gennem Jylland,” påpegede Peter Sørensen, hvis flåde af cirka 400 lastbiler kører døgnet rundt, året rundt og tilbagelægger omkring 70 mio. km årligt.
“Arla omsætter omkring for omkring 100 mia. kr. om året, og de 80 pct. af dem er eksport. Når vi fremover kan køre på Ny Midtjysk Motorvej, vil vi f.eks. fra Hobro til grænsen få en tidsbesparelse på 15 pct. Samtidig vil vi have mindre risiko for at hænge mange timer i kø, når der et alternativ,” fastslog Arla-direktøren.
Politisk dagsorden og status fra Christiansborg var dagens sidste, men vigtigste punkt i forhold til ønskerne fra erhvervslivet og arbejdet for Hærvejskomitéen. Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen gav en opdatering på det politiske arbejde, hvor ikke mindst transportområdet er ramt af effekterne fra inflation.
“Det gode er, at der inflationsreguleres på området. Men vi kommer nok til at se i flere projekter, at samfundsøkonomien ikke længere er så god som dengang, vi tog beslutningen. Men én ting er beregningerne – vi ved jo, at der også kommer en ketchupeffekt. Som silkeborgenser har jeg selv oplevet den store befolkningstilvækst, en motorvej kan give. Også af dén grund er det vigtigt at få koblet byer som Viborg på,” sagde Thomas Jensen.
“I forhold til jernbaneprojekter er prisen banket i vejret i hele Europa – bl.a. fordi tyskerne vil have lavet en masse i en fart – så jeg er spændt på, om der findes penge til vores baneprojekter herhjemme. Men i den forbindelse vil jeg gerne løfte en pegefinger: IP35 er et samlet forlig, hvor nogle fik noget ved at acceptere, at andre fik noget, man ikke selv ville have. Og hvis vi begynder at pille ved det forlig, så vil der også være nogle, der ikke synes Hærvejsmotorvejen er en god ide,” lød advarslen.
Når det gælder den videre proces med Ny Midtjysk Motorvej håber S-ordføreren, at nogle dele måske kan komme hurtigere i gear.
“Det er tungt med alle de procedurer, der skal køres igennem – f.eks. ved de ændrede linjeføringer for Løvel-Klode Mølle. Men hvis vi bliver enige i slutningen af i år, så lad os se, om anlægsloven ikke kan vedtages allerede i foråret 2025, så det ikke skal diskuteres midt i et kommunalvalg. Jeg har den logik, at når der sidder et par store borgmesterpartier i regeringen, så ville det være godt at få nogle forhandlinger på plads i foråret 2025 – det er i hvert fald min anbefaling til folk længere oppe i systemet,” oplyste Thomas Jensen.
“For de øvrige etaper er der jo ikke besluttet noget vedrørende analyser. Men jeg kigger da selv på dét, jeg synes er et oplagt næste skridt, nemlig Klode Mølle-Give, så vi får lukket hullet her, fulgt af Billund-E20. Det er jo ud fra den logik, vi også havde i forhandlingerne sidst: Hvis vi starter i midten, skal vi nok få enderne med senere.”
Han opfordrede også Hærvejskomitéen til at huske fagbevægelsen igen i den kommende offensiv, og glædede sig over at høre den klare prioritering fra Region Syddanmark.
“Det er også det budskab, jeg rejser med i Midtjylland: Sørg nu for at få jeres prioriteringer på plads, så vi kan henvise til dem, når vi sidder ved forhandlingsbordet,” lød rådet fra Thomas Jensen.
“Der sidder selvfølgelig stærke folk i Østjylland, men de fik også rigtig meget sidst, så det burde være muligt at få noget med inde i landet næste gang.”
