Synes godt om på Facebook
- og vær opdateret hele tiden

God start men halv løsning for ny midtjysk motorvej


Første etape af ny midtjysk motorvej med i ny politisk aftale om infrastruktur – anlæg af den sydlige del Give-Haderslev skal igangsættes i 2023 – nordlig etape Give-Hobro skal komme i næste fase efter 2030 – Hærvejskomitéen anerkender den politiske opbakning, men minder om, at fuld aflastning af E45 kræver fuld gennemførelse af ny midtjysk motorvej

PRESSEMEDDELELSE
13. MARTS 2019

Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede i dag en politisk aftale om en storstilet infrastrukturplan, der bl.a. indeholder den sydlige etape af ny midtjysk motorvej. Aftalen indebærer, at projektet sættes i gang i 2023, mens den nordlige etape ifølge planen skal realiseres efter 2030.

“Vi er utroligt glade for, at der nu er politisk opbakning til at sætte det vigtige projekt i gang til gavn for hele Danmark. Og vi håber og tror på bred enighed om ny midtjysk motorvej – uanset udfaldet af det kommende folketingsvalg – for de saglige facts bag projektet taler sit tydelige sprog,” siger formand for Hærvejskomitéen og medlem af regionsrådet for Region Syddanmark, Poul Andersen.

“Politikerne fortjener ros for at tænke i en langsigtet løsning for Jyllands-Korridoren, men i samme åndedrag minder vi også om, at det foreløbig kun er en halv løsning. Motorvej E45 og ikke mindst Vejle Fjord-broen har alvorligt brug for aflastning, og vi får først den fulde effekt, når ny midtjysk motorvej er fuldt gennemført.”

Poul Andersen minder også om, at Tværforbindelsen fra ny midtjysk motorvej til motorvejsnettet i Trekantområdet vil sikre endnu mere aflastning af trafikken til og fra Fyn og Sjælland.

“Tværforbindelsen vil flytte endnu flere biler fra Vejle Fjord-broen og sikre endnu større udbytte af investeringen, så det er vigtigt, at vi også tager den med i politiske drøftelser, når de endelige linjeføringer skal fastlægges,” siger Poul Andersen.

Ny midtjysk motorvej nyder markant opbakning fra stort set hele Jylland, hvor hele 31 borgmestre fornylig rettede en fælles appel om politisk handling for projektet.

For mere information:
Formand for Hærvejskomitéen, medlem af regionsrådet for Region Syddanmark,
fhv. MF Poul Andersen, mobil 23 23 61 50
Sekretariatschef for Hærvejskomitéen, erhvervsdirektør Henrik Hansen, 40 13 44 74

Presseservice og yderligere baggrundsdata:
VestKom PR, telefon 40 54 21 33, mail: kh@vestkom.dk

Hent hele aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti


  • NYHEDER

Nyhedsbrev med GF-dato og julehilsen

Så er der igen nyhedsbrev fra Hærvejskomitéen – denne gang med varsling af tid og sted for g Læs mere


8,3 mio. timer kan spares – per år!

8 millioner og 300.000 timer - hvert eneste år! Det er jo en slat, og det er, hvad trafikanterne k Læs mere


Nyhedsbrev bl.a. om virksomhedskampagne

Så blev det tid for nyhedsbrev fra Hærvejskomitéen igen. Læs om: Transportkonferencen Conn Læs mere